Generation Z søger arbejde i virksomheder, der tager ansvar for vores ressourceforbrug. Derfor skal din virksomhed have en verdensmålspolitik.
Kan du huske Victor-August på 14 og Sarah på 24? For et par måneder siden kom jeg med gode råd til hvordan du rammer dem spot on med din markedsføring. De er verdensborgere og bekymrer sig i høj grad om klode, klima og bæredygtig adfærd.
Det ved rekrutteringsekspert Gitte Randrup fra GR Consult rigtig meget om. Hun skaber langvarige succesfulde arbejdsrelationer ved at danne kvalitetsmatch jobmæssigt. Derfor forklarer hun her, hvorfor verdensmålspolitikker i virksomheder er med til at tiltrække de unge medarbejdere.
Gitte Randrup skriver:
Generation Z er født mellem 1995 og 2005. De ældste er først i 20’erne – de yngste er teenagere. Det er en generation, der værdsætter at få succes gennem gruppesamarbejde i stedet for den individuelle præstation og anerkendelse.
Prioriterer fællesskabet
Deres fokus på fællesskabet kommer også til udtryk ved generationens præference inden for medarbejdergoder. De ønsker goder, hvor man i gruppen gør noget godt for andre. Det være sig for eksempel at gå ind i en kampagne mod mobning i samarbejde med en humanitær organisation eller have en bod på en musikfestival.
Virksomheder skal tage samfundsansvar
Generation Z er verdensborgere. De er vokset op med et naturligt globalt fokus, og det ses også i deres valg af virksomheder, de ønsker at arbejde for. De vælger virksomheder, som kerer sig om den verden, vi lever i, og tager et ansvar for de udfordringer, vi står over for. Det kan være inden for miljø, at medarbejdere i 3. verdens lande har ordentlige arbejdsforhold eller at virksomheden reelt hjælper mennesker i fattige lande. Dette er og bliver et vigtigt es for at virksomhederne kan tiltrække unge medarbejdere fra generation Z.
Mange virksomheder får en verdensmålspolitik. Vi har set det hos internationale danske firmaer som eksempelvis Carlsberg, der har reduceret deres udledning af CO2 med 16 % og Mærsk, der er gået ind i kampen mod plast i verdenshavene. Jeg kender også til virksomheder, der lader deres medarbejdere bruge en del af deres arbejdstid på et humanitært projekt, der hjælper fattige til bedre leveforhold.
Dette er et argument (ud af mange) for, at det er sundt for din virksomheds bundlinje at tænke bæredygtigt. For både de unge i generation Z og flere og flere andre forbrugere stiller krav til de produkter og ydelser, som de køber.
Gør verdensmålene til en del af dine kerneydelser
Hos Bureau P kan hjælpe dig med at få gjort FN’s verdensmål til en del af dine kerneydelser.
Dit samfundsmæssige ansvar hænger tæt sammen med FN’s verdensmål. Den sammenhæng kan vi hjælpe dig med at tydeliggøre og markedsføre. Det er vigtigt at fokusere på de verdensmål, hvor din virksomhed kan give et unikt bidrag og virkelig gøre en positiv forskel.
Skriv til info@bureaup.dk eller ring på 52 23 36 33.