Generation Z (født 1995-2005) er teenagere (Victor-August på 14) eller først i 20’erne (Sarah på 24). De er vokset op med at finde deres viden på internettet og er en naturlig del af globale fællesskaber. De kan sagtens håndtere flere digitale platforme på en gang, hvor de spiller, bliver underholdt, finder information og er sammen med venner. Derfor kaldes de zapper-generationen, og du skal være hurtig, hvis du vil fange deres opmærksomhed. 

Her kommer mine gode råd til markedsføring overfor Generation Z, som er de yngste på arbejdsmarkedet. Nogle af dem går stadig i skole eller studerer. Du skal ikke sove i timen, hvis du vil have deres opmærksomhed.

Sådan rammer din markedsføring Generation Z spot on!

At Generation Z zapper og scroller hurtigt betyder, at du virkelig skal være tydelig, når du leverer budskab om ydelser eller produkter. Det kan du ved at:

  1. FANGE DERES OPMÆRKSOMHED MED KLAR TALE. Formuler dig kort. Lad call-to-action knapper tydeliggøre, hvad du vil have dem til at gøre og slet al unødvendig tekst.
  2. VÆRE VISUEL MED VIDEOER, FOTOS OG MODERNE LAYOUT. Z’erne dømmer hurtigt og er utålmodige. Så sørg for at din hjemmeside eller social medie profil er professionel og opdateret – og brug gerne små film og tiltalende fotos.
  3. SERVERE KLARE BUDSKABER. Du skal individualisere dine budskaber, fordi det netop er anmeldelser og influencers, de påvirkes af (og ikke agressive reklamespots).

Født med en smart device lige ved hånden

Den yngste del af Generation Z –  teenagerne – er populært sagt født med en smart device lige ved hånden. De lærte tidligt at bruge en mus på familiens computer, mens deres yngre søskende – i generation Alpha (2005-2019) – blev født med adgang til at bruge forældrenes tablet eller mobiltelefon til spil og tegnefilm. Generation Z er de sande digitalt indfødte, som har deres smartphones med overalt. Lad mig komme med et konkret eksempel, og lad os kalde ham Victor-August.

Victor-August ved meget og scroller hurtigt

Victor-August er 14 år og bruger rigtig meget tid online. Han spiller med sine venner og er på YouTube, hvor han søger teknisk viden om de emner og produkter, der interesserer ham. Derfor skal du ikke brug alt for meget plads på at forklare dit produkt i detaljer. For Victor-August har allerede ret godt styr på, hvad dit produkt kan og hvilke tekniske detaljer det har. Og hvis ikke så ved han godt, hvor han skal finde det.

Idet Victor-August er så meget online, bliver han også præsenteret for rigtig mange budskaber hele tiden. Så du skal sørge for at dit budskab præsenteres kort, præcist og på en yderst relevant måde – ellers scroller han direkte forbi uden at skænke det én eneste tanke.

Generation Z går op i hvad andre mener om dit produkt

Generation Z tager ikke dine ord som producent eller udbyder for gode varer, men kigger i stedet på hvad andre siger om dit produkt. Og lige i Victor-Augusts tilfælde er det ikke anmeldelserne på din Facebook-side, han kigger på. Han kigger på YouTube, han googler og han snakker med sine venner om det. Det er også derfor influencers har fået så stor indflydelse indenfor markedsføring de senere år.

De lidt ældre Z’ere er ikke helt så digitalt indfødte som Victor-August og bruger de sociale medier lidt anderledes. Lad os komme med et andet eksempel, og lad os kalde hende Sarah på 24 år.

Dit budskab skal stadig være kort og præcist, da Sarah også ser rigtig mange online budskaber i løbet af en dag, og du skal vægte flotte visuelle elementer højt. Det er derfor en rigtig god idé at inddrage billeder eller videoer i din markedsføring

E-mail markedsføring virker over for Sarah – men ikke Victor-August

Sarah er selv mikro-influencer, blogger dagligt og følger personer og profiler på de sociale medier, som på mange måder ligner hende selv. Det er altså igennem de profiler, at Sarah oftest starter sin købsrejse, og så foretager hun i øvrigt størstedelen af hendes køb online frem for i fysiske butikker.

Hun er dog også lydhør overfor klassisk e-mail markedsføring og kan godt finde på at tilmelde sig nyhedsbreve – hvis hun bliver tilbudt noget til gengæld. Så hvis du vil have Sarah til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, skal der helst være penge at spare og en god rabatkode er klart at foretrække.

Victor-August har også en e-mailadresse, men primært fordi han skal bruge den til at oprette sig på diverse sider. Så nyhedsbreve er ikke det du skal kaste dig ud i, hvis du forsøger at ramme den helt unge del af generation Z.

Har smartphonen med overalt

Sarah er så gammel, at hun godt kan huske en tid uden smartphones og internet hele tiden, hvor hun så VHS-bånd og havde CD’er. Men i dag har hun i høj grad taget de sociale medier til sig og kommunikerer med sine venner via Snapchat, Messenger og Instagram. Hun har selvfølgelig også sin smartphone med overalt.

Men der, hvor Victor-August bare scroller forbi de fleste budskaber på de sociale medier, så bliver Sarah mere påvirket af godt indhold.

Jeg håber, at du kan bruge disse råd til din egen markedsføring. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for lidt uddybende information eller hjælp til din markedsføring.

Kan du genkende det?

Jeg vil sætte stor pris på at høre fra dig, hvis du har kommentarer til min gennemgang her. Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til 5223 3633, sende en e-mail til anette@bureaup.dk, bruge Messenger eller tjekke os ud på Facebook eller LinkedIn.