Generation Baby Boomers er født i det økonomiske opsving efter 2. verdenskrig (1945-1960), før nogle lærte at sige world wide web, og før verden blev online. Denne efterkrigsgeneration er vokset op med økonomisk vækst og tryghed til at blive selvbevidste 68’ere, der ændrede vores samfund, realiserede sig selv og nød livet med kollektiver og skilsmisser.

De er vant til at blive hørt, og det skal du huske i din markedsføring.

Hvordan rammer din markedsføring Baby Boomers spot on?

Det er den mest tilbageholdende generation på de sociale medier, så når de er online, skal du sælge til dem ved at:

  1. BENYTTE FACEBOOK. For det er denne sociale mediekanal, de kender bedst.
  2. UDNYTTE AT DE ER KRÆVENDE OG VIL HØRES. Skab godt indhold, gode informerende artikler og hjemmesider, som appellerer til dem og får dem til at reagere.
  3. HUSKE AT DE ELSKER MAILS. Her vil de rigtig gerne starte en dialog.

Jeg håber, at du kan bruge disse råd i din egen markedsføring. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for lidt uddybende information eller hjælp til din markedsføring.

Stor spredning i generationens digitale kompetencer

Der er ingen tvivl om, at Generation Baby Boomers er generationen med den største spredning på digitale kompetencer. Mange 68’erne er fuldt fortrolige med og modtagelige overfor digital markedsføring, men andre er kun sjældent online.

Selvom mange har en smartphone, så er de langt fra online hele tiden, og de scroller ikke bevidstløst derudaf. Det digitale tempo er lavere end hos de andre generationer, og når de googler eller er på de sociale medier, så har de oftest et formål med det.

Facebook foretrækkes 

Ulla på 66 år er et klassisk eksempel på en lidt yngre Baby Boomer. Hun har en Facebook profil, som er det sociale medie, hun oftest bruger. Hun bruger også YouTube og kender godt til de andre sociale medier, men hun har ikke profiler på dem.

Ulla bruger sin Facebook til at dele spændende indhold og til at følge med i sin familie og venners liv. Hun kan godt lide at dele sin mening på interessante artikler og kommenterer derfor oftere på disse end de yngre generationer.

Det er derfor oplagt, at du deler artikler fra din hjemmeside på din Facebookside og lægger op til debat.

Kræver noget af dig – og vil høres

Baby Boomer generation vil meget gerne dele deres meninger om mange forskellige emner. Samtidig elsker de at læse godt indhold, så du kan med fordel laver artikler, hjemmesidetekster og Facebookopslag, hvor du opfordrer læseren til at sige sin mening. Det appellerer til den generation.

Sender mange mails

Når du vil have generationen i tale, skal du kun i mindre grad benytte dig at nye kanaler så som Facebooks Messenger. Generationen sender utrolig mange e-mails sammenlignet med de yngre generationer. Derfor er digitale nyhedsbreve en oplagt markedsføringskanal.

I lighed med Generation X, så foretrækker denne generation også computer frem for smartphone, når der skal handles.

Alder er ikke den eneste faktor

Efter denne præsentation af de fire generationer vil jeg gentage, at alder er en faktor, som er med til at vise, hvor du finder dine målgrupper, og hvilke virkemidler, du skal bruge, når du præsenterer dine budskaber. Men alder kan ikke alene afgøre hvilke budskaber, der sælger.

Menneskers opførsel på de sociale medier vil også variere alt efter livsstil, demografi, uddannelse, jobtype, familieforhold, personlighed, værdier og meget mere. Mennesker indenfor samme generation kan være meget forskellige, og derfor skal du selvfølgelig vide mere om dine målgrupper end deres alder.

Kan du genkende dig selv? – eller mangler jeg noget?

Jeg vil sætte stor pris på at høre fra dig, hvis du har kommentarer til min gennemgang her. Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til 5223 3633, sende en e-mail til anette@bureaup.dk, bruge Messenger eller tjekke os ud på Facebook eller LinkedIn.