CO2-workshop
Jeg har haft fornøjelsen af at undervise 24 sjællandske virksomheder på 2 workshops, hvor de har fået redskaberne til at udarbejde deres første CO2-regnskab og de fleste kom også godt i gang med det undervejs i forløbet. Det har været en fornøjelse. Jeg er klar til at afholde flere af denne type workshops, da behovet hos de små og mellemstore virksomheder er stort.
To klima-workshops i øjenhøjde med virksomhedsejere
Holbæk Erhvervsforum hyrede Anette Kalle Larsen ind til at udvikle 2 workshops målrettet virksomheder, der skal igang med at udarbejde deres første CO2-regnskab. Her fik de grundlæggende viden om hvad et klimaaftryk er, hvordan et CO2-regnskab udarbejdes, sammenhængen til Drivhusgasprotokollen, viden om scope 1,2 og 3, introduktion til Klimakompasset mv. Erhvervskonsulent Benedikte Lennert Christensen fra Holbæk Erhvervsforum udtaler:
“Jeg vil give Anette stor ros for de to workshops. Som erhvervskonsulent oplever jeg, at klimaregnskab er et emne, som kan få virksomhedsejeres blod i kog – de er frustrerede og ønsker det langt væk. Men Anette formåede altså at gøre det uoverskuelige meget mere overskueligt. Hendes hands-on tilgang og rigtig fine kommunikation nåede direkte ud til alle deltagerne. Tusind tak for det. I Holbæk Erhvervsforum er vi meget glade for samarbejdet med Anette, og vi kan klart anbefale hende til alle andre, der har brug for grundlæggende viden om klimaregnskaber.”
Et skræddersyet ESG forløb: Fra bæredygtige ideer til konkret handling
De to klimaworkshops er en del af et fuldt ESG forløb, som Holbæk Erhvervsforum gennemfører i samarbejde med Sydbank, Erhvervshus Sjælland, Dansk Industri, Holbæk Kommune, JCI Holbæk og som medfinansieres af EU.
Har du også brug for mere viden om klimaregnskaber og CO2-aftryk? Så er du meget velkommen til at kontakte Anette Kalle Larsen (mobil 5223 3633, e-mail anette@bureaup.dk). Jeg har allerede hjulpet en række virksomheder godt i gang med deres bæredygtige omstilling, klimaregnskab og ESG-rapportering – og det er altid spændende at hjælpe nye virksomheder på vej og give dem indsigt i Drivhusgasprotokollen, scope 1, 2 og 3, Klimakompasset mv. For der kommer flere og flere krav til både store virksomheder og SMV’er, som de skal kunne navigivere i.