Bæredygtighed
Begreberne bæredygtighed, bæredygtig udvikling og bæredygtig omstilling bliver efterhånden brugt i mange sammen hænge. Umiddelbart associerer vi det med at passe på planeten, stoppe vores slid på naturen, et modstykke til masseproduktion og masseforbrug og som en bevægelse væk fra brug-og-smid-væk kulturen. Det er alt sammen med rigtigt, men bæredygtighed rummer mere end det.
Den grundlæggende definition er “en bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder vores nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Den definition kom Brundtlands rapporten med tilbage i 1987. I løbet af 1980erne var man så småt begyndt man at diskutere, om bæredygtighed kunne forenes med økonomisk vækst – og i forlængelse af den diskussion kom den NORSKE statsminister Gro Harlem Brundtland til at stå i spidsen for en FN-kommission som udgav Brundtlandsrapporten om “Vores Fælles Fremtid”.
Det blev første gang nogen satte fokus på global bæredygtighed og forenede hensynet mellem økonomisk vækst, miljø og udvikling – og rigtig mange refererer til den definition, den dag i dag. Det er en bred defition, som sætter fokus på:
- At opfylde menneskers behov – nu og fremtiden UDEN at vi stiller vores børn og børnebørn dårligere end i dag
- De skal ikke blive mødt af en jordklode, som vi har udtømt for ressourcer.
- D eskal også have mulighed for at leve et godt liv.
En bæredygtig udvikling handler altså om at erkende, at vores handlinger, forbrug og produktionsmetoder i dag har konsekvenser for livsbetingelserne i de kommende generationer.
Bæredygtighed hos oprindelige folk
Nu kan man indvende, at en bæredygtig tankegang nok ikke blev opfundet af en NORSK statsminister. Og helt konkret så har miljømæssig bæredygtighed været en del af blandt livsfilosofien hos oprindelige folk gennem utallige generationer. Det er en særlig forståelse hos nogle oprindelige folk fra Nordamerika, at vi både skal huske vores fremtid (som er børnene) og hvor vi kommer fra. For vi ejer ikke jorden. Vi har den kun til låns. Ifølge en af deres uformelle love, så skal vi tænke 7 generationer ud i fremtiden, når vi træffer beslutninger – Altså om de beslutninger, vi træffer i dag, ville gavne vores efterkommere syv generationer ud i fremtiden. Det er meget fascinerende – og udfordrende – at sætte dette benspænd ind i de beslutninger vi træffer i vores virksomheder i dag.
Det centrale her er at få hele dette brede begreb om bæredygtig udvikling konkretiseret, så virksomheder kan arbejde med det i deres kerneforretning – og det gør vi med den bæredygtige bundlinje.
Den bæredygtige bundlinje
Oprindelige folks filosofi
Figuren ovenfor viser den bæredygtige bundlinje. Figurens 3 overlappende cirkler har Bæredygtig bundlinje i midten, fordi reel bæredygtighed først er en realitet, når en virksomhed tager hensyn til 3 bundlinjer: 1) Klima og natur, 2) Mennesker og samfund samt 3) Økonomien.
Det handler altså om at finde en måde at drive vores virksomheder på, som ikke går ud over klima og natur, som tager sociale og samfundsmæssige hensyn, og som samtidig er økonomisk holdbart for virksomheden.Figuren illustrerer hvordan de 3 bundlinjer hænger sammen og er vævet ind i hinanden. En økonomi uden hensyn til natur, klima, mennesker og samfund er ikke bæredygtig.
Bundlinjen: klima og natur
Bundlinjen klima og natur angår en virksomheds direkte forbrug af jordens ressourcer til produktion og daglig drift. Det kan eksempelvis være råstoffer, fødevarer og fossile brændstoffer sammen med de affaldsmængder og det spildevand, virksomheden skaber. Det kan måles i en virksomheds samlede CO2-aftryk, i forurening af vores byer og økosystemer – og forekomst af miljøfremmede stoffer.
Bundlinjen: mennesker og samfund
I forhold til mennesker og samfund så angår det en virksomheds ansvar for både medarbejdere og mennesker i det omkringliggende samfund – både lokale forhold og samfundet generelt. Det angår både trivsel og arbejdsmiljø internt på en virksomheden – om en virksomhed opfører sig forsvarligt – og om den påtager sig et kædeansvar for leverandører og samarbejdspartnere. Det kan være respekt for menneskerettigheder, lokale kulturer og lokale forhold. Det kan måles i en virksomheds samlede CO2-aftryk, i forurening af vores byer og økosystemer – og forekomst af miljøfremmede stoffer.
Bundlinjen: økonomi
I forhold til den økonomiske bundlinje, så angår den helt klassiske økonomiske forhold. Her handler det om at være omkostningseffektiv og skabe overskud i sin forretning. Som virksomheder har vi brug for økonomisk overskud for at overleve og det udsagn vægter lige så tung som hensynet til miljø og klima &hensynet til mennesker og samfund. Figuren tydeliggør, at en bæredygtig udvikling ikke sker på bekostning af virksomhedernes økonomiske overskud. Det centrale er, at man som virksomhed sætter elementer som omsætning og overskud ind i en langsigtet bæredygtig sammenhæng – sammen med de 2 andre bundlinjer.
Skal jeres virksomhed også i gang med bæredygtig omstilling?
Skal jeres virksomhed til at arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål, men har I svært ved at komme i gang? Så kan løsningen være vores nye online kursus “Manualen til at skabe en bæredygtig virksomhed”. Kurset giver trin for trin den direkte vej til bæredygtig omstilling i jeres virksomhed. Læs mere om hvad kurset kan gøre for jeres virksomhed her. Intro pris lige nu på kun 4.499 kr. plus moms.
Du er også altid meget velkommen til at Anette Kalle Larsen (M: 5223 3633, E: anette@bureaup.dk) hvis du vil høre mere om ovenstående og hvad Bureau P kan gøre for din virksomhed.