Bakkelygård Entreprenør & Anlæg

Med to fyldestgørende ESG-rapporter og et komplet CO2-regnskab i hånden står Bakkelygård Entreprenør & Anlæg nu stærkt med deres bæredygtige omstilling.

Da Bakkelygård Entreprenør & Anlæg besluttede at kaste sig over ESG-rapportering var udgangspunktet en blank side. Erfaringen med dataindsamling og klimaregnskaber var lig nul, og behovet for kompetent hjælp var derfor afgørende.

 ”Vi vidste, at vi ville have en konsulent, som kunne guide os hele vejen, og vi har absolut ikke fortrudt, at vi valgte Anette Kalle Larsen,” fortæller Lotte Vilstrup fra Bakkelygård Entreprenør & Anlæg.

Professionel vejledning gennem komplekse data

Samarbejdet med Anette fra Bureau P har forvandlet den komplekse proces til et struktureret læringsforløb. Fokus har ikke blot været på at levere et færdigt produkt, men på at overføre viden til virksomheden.

”Anette har en fantastisk evne til at lære fra sig. Hun forklarer det komplekse, så vi nu selv har fået den nødvendige forståelse for feltet. Hvis hun ikke har svaret på stående fod, så har hun altid undersøgt tingene og er vendt tilbage. En professionel og lærerig oplevelse hele vejen igennem,” forklarer Lotte Vilstrup.

Fra dataindsamling til færdigt CO2-regnskab

Bureau P har hjulpet Bakkelygård med at opbygge kompetencerne til selv at udarbejde CO2-regnskaber i nær fremtid. Processen har krævet en grundig kortlægning af klimaaftrykket i både scope 1 og 2 samt udvalgte dele af scope 3. Arbejdet har blandt andet omfattet:

  • Identifikation af relevante datakilder.
  • Træning i korrekt databehandling og indtastning i Klimakompasset.
  • Fortolkning af resultaterne som fundament for fremtidige beslutninger.

Strategi med rod i kerneforretningen

Udover selve tallene har samarbejdet resulteret i en konkret Verdensmålsstrategi. Her er der fokuseret på de af FN’s Verdensmål, hvor Bakkelygård har størst indflydelse. Gennem handlingsplaner bliver indsatsen gjort konkret år for år:

  • Reduktion af virksomhedens negative aftryk: Fokus på dieselforbrug og materialevalg med videre.
  • Styrkelse af virksomhedens positivs aftryk: Fokus på medarbejdertrivsel, indkøb af grøn beton med videre.

Medarbejderne som drivkraft

For at sikre, at de nye målsætninger lever ude i hverdagen, blev der undervejs i forløbet afholdt en workshop i samarbejde med Lene Wervick. Her blev medarbejderne inddraget i at konkretisere bæredygtighed til aktiviteter i deres arbejdsdag, for at sikre lokal forankring og ejerskab.

For Bakkelygård har forløbet handlet om meget mere end dokumentation; det har handlet om tryghed og kompetenceudvikling.

”Det vigtigste for os har været, at vi nu selv forstår logikken bag ESG-rapportering. Vi har fået struktur, overblik og en kvalitet i arbejdet, der gør, at jeg varmt kan anbefale Anette til alle, der skal i gang med denne rejse,” afslutter Lotte Vilstrup.

 

Om Bakkelygård Entreprenør & Anlæg

​Virksomheden udfører alt inden for klassiske entreprenør-, brolægger-, jord- og anlægsopgaver – fra fundamenter og kloaksikring til kreative haveanlæg og vinterservice.

Dyk ned i deres resultater her:

Østerled 28b, 4300 Holbæk

Email: info@bureaup.dk

CVR: 37 33 38 40

BUREAU P

Telefon: 52 23 36 33