Bæredygtigt byggeri
Bæredygtigt byggeri kræver dokumentation, livscyklusanalyser, efterlevelse af klimakrav (CO2-aftryk) og eksempelvis en DGNB-certificering. Flere og flere byggerier lever op til strenge krav, men alligevel er der lang vej, før et byggeri kan blive 100% bæredygtigt.
At bygge bæredygtigt handler om at bygge sunde huse, der tager væsentlige hensyn til både miljø og klima samt socialt og samfundsmæssigt ansvar. Det handler om at skabe et sundt indeklima, hvor beboere og besøgende trives og samtidig bygge med materialer, der har et lavt klimaaftryk og lang levetid i bygninger, der bruger mindre energi og anvender vedvarende energikilder.
Bæredygtigt byggeri er baseret på innovation og nytænkning. Vi skal bruge alternativer til traditionelle byggematerialer og -processer for at indarbejde meget mere genbrug, genanvendelse og affaldsforebyggelse i byggeriet. Det er cirkulært forbrug af byggematerialer. Bæredygtige byggeprocesser skaber byggeri, der lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed.
Hvornår må man kalde et byggeri bæredygtigt?
En 100% bæredygtig bygning producerer mere energi, end den forbruger. Den sætter slet ikke noget aftryk på klima og miljø men beriger derimod omgivelserne. Den kan eksempelvis være en bygning hvor alle byggematerialer kan upcycles, adskilles og bruges igen, og hvor affaldsmængderne sorteres og genanvendes, så den ikke sættes aftryk på naturen.
Før man må kalde et byggeri for bæredygtigt, skal man kunne dokumentere udsagnet – eksempelvis med tal for, at bygningen belaster klima og miljø væsentligt mindre end et traditionelt byggeri. Desuden skal der foreligge en livscyklusanalyse, hvor man medtager både sundhedsmæssig, social, klimamæssig og økonomiske bæredygtighed, ligesom der er krav om, at bygningen er certificeret med en officiel mærkningsordningen indenfor bæredygtighed.
DGNB-certificeringer og det holistiske bæredygtighedsbegreb
DGNB er en certificering af bygninger, som bygger på FN’s helhedsorienterede forståelse af bæredygtighed, hvor klima, miljø og sociale forhold vægtes ligeværdigt. Ordningen gør det muligt at måle på blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, energi- og vandforbrug under og efter byggeriet sammen med holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. DGNB er tilpasset det danske bygningsreglement, danske standarder og lovgivning. Både bygninger og byområder kan DGNB-certificeres. Det er en 3. parts certificering, der verificeres af Green Building Council.
Det er en udbredt ordning i dansk byggeri, som gør det muligt at prioritere et værdisæt om mere bæredygtighed ved at stille specifikke krav til bygherre, entreprenør og rådgiver. Et DGNB-certificeret byggeri er en seriøs certificering med strenge krav om mindre CO2-aftryk og ansvarlige processer, materialevalg mv.
Konkret eksempel på bæredygtighedsfokus i virksomhed
Vi hjælper Stenlille Grusgrav med bæredygtig omstilling. De indvinder råstoffer, som bruges i byggeriet – både i form af grusmaterialer og til beton. Grusgravens maskindrift og kørsel med gummigeder sætter et stort klimaaftryk, så det arbejder vi fokuseret på at mindske for at minimere grusgravens totale CO2-aftryk så meget som muligt. Grusgraven producerer også genbrugsstabilt, der indeholder genanvendt tegl og beton, og som derfor er et alternativ til at bruge jomfruelige råstoffer. Dette er to konkrete eksempler på den bæredygtige omstilling, grusgraven har gang i, og som er en del af den bæredygtige omstilling i hele byggebranchen.
Skal jeres virksomhed også i gang med bæredygtig omstilling?
Skal jeres virksomhed til at arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål, men har I svært ved at komme i gang? Så kan løsningen være vores nye online kursus “Manualen til at skabe en bæredygtig virksomhed”. Kurset giver trin for trin den direkte vej til bæredygtig omstilling i jeres virksomhed. Læs mere om hvad kurset kan gøre for jeres virksomhed her. Intro pris lige nu på kun 4.499 kr. plus moms.
Du er også altid meget velkommen til at Anette Kalle Larsen (M: 5223 3633, E: anette@bureaup.dk) hvis du vil høre mere om ovenstående og hvad Bureau P kan gøre for din virksomhed.