Det var godt nok det rimelig ukendte medie ”nyhedder”, de udkom i, og modtagerkredsen begrænsede sig til mine forældre. Men godt begyndt er vel altid halvt fuldendt…
I dag lever jeg af at skrive og synes det er fantastisk at få lov til at fortælle andres historie. Det kan være som ghostwriter på en blog eller journalist på en artikel i et magasin eller en avis.
Læs min personlige historie og mere om hvad du kan booke mig til.
Curlingforældre var ikke opfundet, da jeg var barn. Der var ingen voksne, der fejede os i den rigtige retning ved at organisere legegrupper, stimulere, aktivere, motivere og udfordre. Det måtte vi selv finde ud af. Så hvis mine bedste veninder ikke kunne lege, så måtte jeg kede mig – eller netop selv finde på noget.
Min første udgivelse
I en efterårsferie, da jeg var 9 år, valgte jeg det sidste. Sikkert efter at have kedet mig et stykke tid – og helt sikkert efter at have set mine forældre begrave sig dybt i dagens aviser. Så sad jeg der omgivet af det tidstypiske brune tapet med blomster og fordybede mig i skriverierne. Det til lejligheden opfundne medie ”nyhedder” blev sprængfyldt med alle mulige artikler om dronningen, jubilæer, frimærkesamlere, gåder, vejrudsigter og konkurrencer, hvor man skulle skrive en vis frk ”Kvik Larsen” og meget mere.
Avisen udkom i mine forældres postkasse. Internettet var stadig forbeholdt en eksklusiv del af det amerikanske militær, så der var ingen mor og far som promoverede nyudgivelsen på Facebook. Og ingen skænkede avisen en tanke før jeg 25 år efter fandt den i skabet på mit gamle børneværelse. Den er som en skjult skat med de første skriblerier fra Anette Larsen (lidt i stil med at finde en kuffert fuld af hidtil ukendte eventyr fra H.C. Andersen….)
Mange udgivelser siden
Siden har jeg været skribent på forskelige blade for studerende mens jeg læste, har skrevet freelance for forskelige blade og magasiner – fx mens jeg har rejst rundt i Vietnam, Ghana og Cambodja, og nu er jeg partner i mit eget kommunikationsbureau. Livet er herligt!
Jeg kan føre pennen for dig
Jeg har interviewet Yildiz Akdogan, da hun kom i Folketinget første gang, jeg har interviewet Gitte Seeberg, Mette Frobenius og mange flere. Læs flere af de artikler, som jeg har skrevet til danske aviser og fagblade her.
Det er det, jeg gør i Bureau P – hjælper kunder med at fortælle deres historie.
Det er fantastisk at få lov til at interviewe og skrive folks personlige historie – og det glæder jeg min til at få lov til at gøre for dig også. Kontakt mig allerede i dag, for min blyant er nyspidset.
M: 52233633, E: anette@bureaup.dk.
Følg os på Facebook
Følg med i hvad vi laver hos Bureau P på vores Facebook side, eller læs flere spændende artikler om markedsføring på vores blog.