Hvordan får du mere tid til at fokusere på det, du virkelig brænder for? Hos skadedyrforbudt.dk har Jesper Ulvedal uddelegeret markedsføring af virksomheden til Bureau P. På den måde får han frigjort tid til hele kernen i virksomheden: Skadedyrsbekæmpelse. Samtidig med at han løbende får nye webtekster, artikler og opslag på de sociale medier.
Vi har skrevet om aggressive borebiller i trækonstruktioner, piblende mus, små sølvfisk og deres mere voldsomme fætter fra Norge: skægkræ. Vi har tydeliggjort forskellen på hvepse, gedehamse og bier og skrevet om hvordan småkryb desværre godt kan overvintre i sommerhuse, og hvordan mus kommer ind i dit hus.
”Jeg har fået flere henvendelser fra branchen om hvordan, jeg kan nå at skrive alle de artikler, Facebook-opslag og så videre. Så må jeg jo svare, at jeg har købt mig til det. Det er outsourcet, for jeg kan heller ikke nå det. Jeg har lige så travlt som jer,” siger Jesper Ulvedal.
Et skridt foran konkurrenterne
Jesper Ulvedal har valgt at hyre Bureau P til at sidde og nørde med ordene, få lavet grundig research og skrive ordentlige tekster.
Det bruger han en væsentlig del af sit markedsføringsbudget på. Til gengæld oplever han en gevinst i at adskille sig fra konkurrenter i branchen og få en virksomhed, der fremstår professionel online og på de sociale medier.
Høj placering i google-søgninger
“Jeg ser det som en vigtig investering. Webteksterne og artiklerne bruges jo igen og igen, når folk finder dem i deres googlesøgninger,” siger Jesper Ulvedal.
Hver uge poster Bureau P opslag for skadedyrforbudt.dk på de sociale medier, ligesom vi også skriver webtekster for hvert enkelt skadedyr, der er målrettet både private og erhvervskunder. Vi er også inde og ghostwrite Jesper Ulvedals blog på hjemmesiden, hvor han løbende kommer med gode råd til folk, der selv vil i gang med at bekæmpe skadedyr i eget hjem og have.
Han bruger teksterne til at supplere den annoncering, han betaler for via Google Ads.
”Generelt ligger jeg på side 1 og 2 i søgeresultaterne af de mest brugte søgeord i mit eget geografiske område. En del af dette kan jeg takke Anette for. Hun formår at få skrevet ordene et passende antal gange og få skruet det rigtigt sammen,” siger Jesper Ulvedal.
Fra tanke til handling
Med dette samarbejde har markedsføringen af skadedyrforbudt bevæget sig fra tanke til handling. Jesper Ulvedal har fortsat tid til at betjene sine kunder, mens Bureau P markedsfører det, han laver.
”Det er ren win-win – og jeg er 100 % tryg,” afslutter Jesper Ulvedal.
Besøg Skadedyrforbudt.dk’s hjemmeside eller Facebook-profil.
Er du interesseret i at høre mere om hvad Bureau P kan gøre for din virksomhed? Så tøv ikke med at kontakte os – enten via mail til anette@bureaup.dk eller telefonisk: 5223 3633.